Historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

ICMM > Klinik for Medicinsk Genetik > Historie

in English

Klinik for Medicinsk Genetik's historie

KLINIK FOR MEDICINSK GENETIK daterer sig tilbage til den 14. oktober 1938, hvor Universitetets Institut for human Arvebiologi og Eugenik blev indviet med direktør Tage Kemp som leder.

Forhistorien var kort fortalt den, at efter arvelighedsforskeren Wilhelm Johannsens død i 1927 havde professor i almen patologi Oluf Thomsen (1878-1940) fået til opgave at bestyre en bevilling, der skulle bruges til uddannelse af en yngre læge til eventuelt senere at kunne overtage en lærerpost i arvelighedspatologi og arvelighedsbiologi.

Tage Kemp (f. 28. 8. 1896) var blevet medicinsk kandidat i 1921 og efter nogle års klinisk uddannelse blev han knyttet til Oluf Thomsens institut, hvor arbejdsområderne lå inden for bakteriologi, blodtypeforskning, vævsdyrkningseksperimenter, endokrinologi og arvelighedsforskning. I sit videnskabelige arbejde kom Tage Kemp ind på alle disse felter - og i 1927 afsluttede han sit disputatsarbejde Studier over kønskarakterer hos fostre. I februar 1935 kom tidspunktet, hvor professor Oluf Thomsen kunne indgive følgende andragende: Hermed tillader jeg mig at foreslå, at der oprettes en lærerpost i menneskets arvebiologi og eugenik under det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. Samtidig oprettes, for at gøre et forskningsarbejde på disse områder, et Institut eller Laboratorium for Human Arvebiologi og Eugenik. Allerede i 1934 var der indledende forhandlinger mellem professor Oluf Thomsen, Københavns Universitet, ministerier og The Rockefeller Foundation. De mundede ud i opførelsen af bygningen Tagensvej 14, dog uden den senere tilbyggede første etage.

De arbejdsområder, som dette nye institut skulle beskæftige sig med var følgende: arvebiologiske familie- og tvillingundersøgelser; arvebiologiske dyreeksperimenter; cytologiske undersøgelser vedr. kromosomforholdene hos højere stående dyr og mennesker.
Kemp så mulighederne i at benytte dyrket humant væv i kromosomstudier, en metodik, som med held blev taget op igen ved den moderne cytogenetiks gennembrud i slutningen af 1950'erne. Undersøgelserne sigtede på at fastlægge menneskets kromosomtal. Herudover skulle instituttet overtage den såkaldte antropologiske komités væsentligste arbejde: at registrere åndssvage, sindssyge og i andre henseender defekte individer. I den forbindelse overdrog komiteen til instituttet det materiale af registerblade, kartoteker mv., som var tilvejebragt ved undersøgelserne af forskellige sygdommes arvelighedsforhold. Det var starten for Tage Kemp, som blev honoreret med 10.000 kr om året og med en pligt til at deltage i universitetets undervisning i arvelighedslære.

Som nævnt overgik til instituttet den antropologiske komités registre - indsamlet af lederen politilæge Søren Hansen. Hertil kom et arvehygiejnisk register, som blev oprettet ved samarbejde med hospitalsafdelinger og forsorgsinstitutioner. Dette blev kernen i instituttets udstrakte konsultative virksomhed med hensyn til de praktisk eugeniske foranstaltninger, som den nylig indførte svangerskabslov (1937) førte med sig. Registeret, omfattende ca 35.000 individer efter kun tre år, var noget enestående og var med til at give instituttet en ganske særlig international position. Det kan tilføjes, at denne særlige position yderligere blev bestyrket ved den intense forskning, som hurtigt udvikledes under Tage Kemps inspirerende lederskab. Yngre læger kom og foretog meget omfattende medicinsk-genetiske slægts- og populationsundersøgelser. 25 disputatser i løbet af de første 10 år! Mange af høj karat - og bliver fortsat citeret.

I august 1956 var Tage Kemp vært ved den første internationale kongres i human genetik i København. Her præsenteredes et i januar 1956 offentliggjort vendepunkt i kromosomforskningen: mennesket har 46 kromosomer i hver celle og ikke som hidtil antaget 48. Kongressen blev åbnet med taler af undervisningsminister Julius Bomholt og Tage Kemp. Få dage efter kongressen udsendte Statsradiofonien en timelang radioudsendelse - forestået af Kemps søn programsekretær Torkil Kemp. Heri medvirkede tre danske deltagere: præsidenten Tage Kemp, dr. med. Bent Harvald og dr. Mogens Hauge. De resumerede kongressens vigtigste resultater og gjorde status over arvebiologiens stilling.

Tage Kemp døde 7. 1. 1964 og efterfulgtes af Jan Mohr (1921-2009 ) som professor i human arvebiologi og eugenik.
Instituttet fortsatte sin rådgivningsfunktion: at forebygge genetiske sygdomme og defekter for derved at modvirke sygdom og lidelse; det var negativ eugenik, som også blev kaldt arvehygiejne.
En del af denne rådgivning var i forbindelse med ansøgninger om abortus provocatus under den restriktive lovgivning før 1973, hvor loven om fri abort trådte i kraft. Før 1973 kunne tillades abort når der er nærliggende fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg vil blive lidende af sindssygdom, åndssvaghed, andre svære mentale forstyrrelser, epilepsi eller alvorlige og uhelbredelige legemlige sygdomme. Mødrehjælpen administrerede ansøgningerne om abort, og hvis der var tale om en genetisk risiko, henviste de sagerne til instituttet. Denne eugeniske praksis, hvor instituttet var genetisk konsulent for Mødrehjælpen, havde et betydeligt omfang: ca 1000 om året over en årrække. I 1949 fordelte 740 tilfælde sig sådan: 555 tilfælde af abortus provocatus, 132 sterilisationer, 53 ren rådgivning. Efter den sygdom, som gav anledning til den genetiske vurdering var fordelingen denne: legemlig misdannelse (fx hareskår og ganespalte, chondrodystrofi, anencefali, osteogenesis imperfecta) 7,2%, døvstumhed og øresygdomme 1,6%, blindhed og øjensygdomme 2,7%, hudsygdomme 0,5%, sygdom i indre organer 5,4%, nervesygdomme 19,5%, inferioritas 10,1%, åndssvaghed 8,1%, psykoser 13,2%, psykopati 13,7% alkoholisme og kriminalitet 11,4%, kombineret indikation 6,1%, forskellige indikationer 0,5%. De 132 sterilisationssager og de 53 rene rådgivningssager viste lignende fordelinger (Kemp, Acta Genet., 4, 240-47, 1953). Ved loven af 1973 om fri abort bortfaldt henvisningerne fra Mødrehjælpen. I de følgende år var der en vis stigning i henvisninger fra andre instanser, så antallet af arvehygiejniske forespørgsler i 1979 var omkring 200 om året.

I 1983 flyttede instituttet til Panum Instituttet, og det institutnavn som gennem en årrække havde været daglignavnet, nemlig Arvebiologisk Institut, blev gjort til det officielle navn. På Panum Instituttet (Arvebiologisk klinik) fortsattes den udadrettede funktion: genetisk rådgivning og kromosomundersøgelser. Men nu var DNA-teknikken udviklet, og det blev muligt med moderne metoder langt mere præcist at udtale om en person kunne være bærer af et sygdoms gen eller ej.
I 1991 blev servicefunktionen indtægtsgivende som en indtægtsdækket virksomhed.

I 1991 fratrådte professor Mohr sin stilling som 70-årig og efterfulgtes i 1996 af professor Niels Tommerup (1948- ).
I 1993 blev instituttet sammen med tre biokemiske institutter til et storinstitut, Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik. Hver af de fire institutter blev derved til afdelinger.
I 2004 fik klinikken navnet Klinik for Medicinsk Genetik. 

I 1938-59 udgav Tage Kemp en Operaserie: 42 bind, der omfattede doktordisputatser og andre publikationer fra instituttet "Opera ex Domo Biologiae Hereditariae Humanae Universitas Hafniensis". For liste over disputatser og ph.d afhandlinger efter 1960, klik her.

maj 2009, Kirsten Fenger