Oluf Thomsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

ICMM > Klinik for Medicinsk Genetik > Historie > Oluf Thomsen

klinik for medicinsk genetik

Oluf Thomsen

 

Oluf Thomsen
Billede venligst udlånt af Medicinsk Museion

Oluf Thomsen blev født d. 21. aug. 1878. Han døde d. 19. maj 1940, og Tage Kemp skrev i nekrologen: Danmark mistede dermed en af sine betydeligste videnskabsmænd, den danske lægestand en af sine førende skikkelser; en markant personlighed på en gang alsidig og højt begavet, fin og ædel af karakter....  

Oluf Thomsen blev cand. med. 1902 og tre år senere (han er 27!) erhvervede han doktorgraden for en senere klassisk afhandling om patologisk-anatomiske forandringer i efterbyrden ved syfilis. Dette originale arbejde bevarede sin værdi og udkom i 1928 som en smukt udstyret monografi på tysk.
I årene 1909-20 var han tilknyttet Statens Seruminstitut, hvor han beskæftigede sig med bl.a. serologiske emner.
I 1918 skrev han sit første arvelighedsarbejde om kronisk hereditær, familiær ikterus, og i 1920 udnævntes han til professor på institut for almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han havde da fattet interesse for arvelighedsforskningen, som var et af instituttets mange arbejdsområder.

I 1927 dør arvelighedsforskeren Wilhelm Johannsen, og da får Oluf Thomsen til opgave at viderebestyre en bevilling, der skal bruges til uddannelse af en yngre læge til eventuelt senere at kunne overtage en lærerpost i arvelighedspatologi og arvelighedsbiologi.
Én af Oluf Thomsens medarbejdere er læge Tage Kemp, som samme år afsluttede sit disputatsarbejde Studier over kønskarakterer hos fostre.
I 1934 er der forhandlinger mellem Oluf Thomsen, Københavns Universitet, ministerier og The Rockefeller Foundation, og i 1935 kan Oluf Thomsen indgive følgende andragende: Hermed tillader jeg mig at foreslå, at der oprettes en lærerpost i menneskets arvebiologi og eugenik under det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. Samtidig oprettes, for at gøre et forskningsarbejde på disse områder, et Institut eller Laboratorium for Human Arvebiologi og Eugenik. Til Oluf Thomsens store tilfredsstillelse munder hans indsats ud i opførelse af dette nye institut, som indvies i 1938.

Oluf Thomsens interesse for arvelighedsforskningen udmøntede sig bl.a. i en stor artikel om ejendommeligheder ved poly- og syndaktyli. Den udkom i 1927, og en figur heri viste en meget omfattende familie med 42 afficerede i syv generationer. Denne snart 80 år gamle artikel henvises der i dag til i McKusicks database. Og Oluf Thomsens store familiemateriale blev taget op igen af læge Klaus Wilbrandt Kjær i 2001. Han efterundersøgte familierne og beskrev resultaterne i sin ph. d. afhandling fra november 2005.

august 2006, Kirsten Fenger