Wilhelm Johannsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

ICMM > Klinik for Medicinsk Genetik > Historie > Wilhelm Johannsen

klinik for medicinsk genetik

Wilhelm Johannsen

 

Wilhelm Johannsen
Billede venligst udlånt af Det Kongelige Bibliotek

Wilhelm Johannsen (3. febr. 1857 - 11. nov. 1927) var en af grundlæggerne af den moderne internationale arvelighedsforskning og en nestor for dansk genetik.

I 1910 fik Wilhelm Johannsen en god anledning til at skrive sin selvbiografi i Universitetets festskrift: Jeg gik i ... og Helsingørs højere Realskole ... fra 1868-72, i hvilket Aar jeg tog den saakaldte store Præliminærexamen. Da min Fader blot kunde holde min ældste Broder .... ved studier i København, blev jeg anbragt som Elev på Helsingør Apothek, hvorfra jeg Januar 1876 tog Medhjælperexamen. ...  Og i Juni 1905 kaldtes jeg ....  til Professor ord. i Plantefysiologi ved Københavns Universitet. ...  Den 2den September 1910 tildelte Københavns Universitet mig den medicinske Doktorgrad ved Æresdiplom.

I 1920 og 1923 blev Wilhelm Johannsen indstillet til Nobelprisen i medicin/fysiologi. Med baggrund i banebrydende eksperimentel arvelighedsforskning blev han i 1920 fundet prisværdig, men Nobelkomiteen besluttede ikke at ville uddele en pris for arbejde inden for genetik. Den samme beslutning gjaldt i 1923. (Historien om tretten danske Nobelpriser. NABO TIL NOBEL, redigeret af Henry Nielsen og Keld Nielsen, Aarhus Universitetsforlag, 2001). 

Wilhelm Johannsen lod sig ikke nøje med sin apoteker medhjælpereksamen. Han blev farmaceut i 1880 og fik snart efter ansættelse ved Carlsberg laboratoriets kemiske afdeling for - efter Bryggeren J. C. Jacobsens ønske - at foretage bygundersøgelser.
I 1892 blev han udnævnt til lektor i plantefysiologi på Landbohøjskolen, og i årene 1903-05 var han professor dér.. 

 

Wilhelm Johannsen
Billede venligst udlånt af Det Kongelige Bibliotek

Bygundersøgelserne førte til bønne-eksperimenter, der kunne belyse variabilitets- og arvelighedsproblemer, som optog Wilhelm Johannsen allerede før år 1900, hvor de mendelske arvelighedslove blev genopdaget.
Han indarbejdede Mendels resultater i sine egne i bogen Arvelighedens Elementer, der udkom på dansk i 1905 og i en udvidet udgave på tysk i 1909. Det var i dette klassiske hovedværk, at betegnelserne gen for arveanlæg, genotype for anlægspræg og fænotype for fremtoningspræg introduceredes, og da vinder han international berømmelse. 

Da Wilhelm Johannsens interesser var mange og også omfattede menneskets arveforhold, var det naturligt, at han skulle bestyre en bevilling, som i 1922-23 kom på finansloven til brug for et indledende arbejde til oprettelse af racehygiejnisk undervisning og forskning ved Københavns Universitet. (Racehygiejne er arvehygiejne forstået som forebyggelse af genetiske sygdomme).
Det er den bevilling, som Oluf Thomsen overtager i 1927. 

Ved klik her ses en lille film, hvoraf fremgår, at Wilhelm Johannsen i sin undervisning og i selskabslivet var en åndrig og munter mand.
Og her en lille tilføjelse: Hanne Warming (gift med botanikeren Eugen Warming) skriver i et brev juni 1906: Vi havde et selskab... Wilhelm Johannsens var også med; de er altid meget fornøjelige at have med som gæster, så optaget som børn af vort elektriske lys, blussenes antal og styrke, deres placering, lampernes større eller mindre skønhed m. m.. (Signe Prytz: Hanne Warming - et liv set gennem breve 1850-1922, Bogan, 1987, side 130). 

Wilhelm Johannsen dør nogle måneder efter sin 70-års dag, der blev fejret med udgivelse af et  festskrift.
Hans navn holdes i erindring ved at et center tilknyttet IMBG er navngivet Wilhelm Johannsen Center.

august 2006, Kirsten Fenger